tirsdag den 17. maj 2011

Personalemøde

Torsdag d. 12 maj blev der afholdt personalemøde på Gårdhaven. Det sker 3 gange om året at ledelsen inviterer alle personaler til møde. To personalemøder som den i torsdags, og et nytårstaffel, som bruges til at se tilbage; hvordag gik året, og frem; hvad kan vi forvente af det kommende år. På personalemødet er muligheden for at servicegruppe, blå gruppe, grøn gruppe og ledelsen kan tale sammen, dele informationer og blive klogere sammen. Denne gang var et af de store emner naturligvis vores kommende flytning til det nye Gårdhaven. Det handler både om hvordan vi som samlet personalegruppe kan komme til at arbejde det nye sted, men det handler også om at kommunerne er igang med en revisitation, og det giver naturligvis anledning til en snak om hvad vi mener er det bedste for de nuværende beboere på Gårdhaven. Under dette punkt var der repræsentation fra visitationsafsnittet i Viborg kommune. De fortalte om deres planer med at revisitationen.
I forlængelse af dette punkt berettede Rie at der vil blive et orienterende møde om det nye Gårdhaven for pårørende i forbindelse med vores sommerfest d. 18. juni. Her vil Rie fortælle om de praktiske ting der kan være at tage stilling til, i forbindelse med den nye lejlighed - og der vil blive mulighed for at stille spørsgmål.
På et personalemøde bliver der naturligvis også talt om økonomi - og den korte udlægning er at vores økonomi meget nemt kunne være bedre. Sommerferieplanen drøftes, og det ser ud til at det hele går op, så vi også i år kan have en god sommer på Gårdhaven til glæde for vores beboere.
Endelig var der en kort fortælling fra ferieturen - den er forløbet til alles tilfredshed, på trods af sne og haglvejr på udturen. Der vil snarest komme billeder og beretning på denne kanal.
Selvom personalet ser meget alvorstunge ud på disse billeder, så er der også plads til masser af grin og spas - vi har det godt på Gårdhaven.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar