
Så er der fortælling om ferieturen, som i år gik til Sæby. Det er en stor ting at komme på ferie, også for vores beboere, og spændingen var stor da de sad i bussen og ventede på afgang. Turen nordpå forgik i regn og hagl og det var ikke sommervejr. Men humøret var alligevel højt. 
Hjemmefra var der indgivet ønsker om at der skulle være plads til en tur til Skagen, og sådan blev det.
Selv i storm og blæst spises der ude i de fri, her står den på fiskefrikadeller og kold kartoffelsalat, det smagte rigtig godt på havnen i Skagen.
Nu har alle fået mad og er glade og tilfredse, men det er koldt, så det er godt med frakker og andet varmt tøj. Lene og Tove får en god
snak om havd der skal ske. Der skal handles ind til aftensmaden. Tove har fået en stor pils hvor der står Carlsborg på. Efterfølgende var der gåtur i Skagen, her ses Henrik og Tove arm i arm og i højt humør.
Efter spisning og shopping kører bussen tilbage til de dejlige lejligheder. Der skal laves aftensmad, for man bliver så dejligt sulten af al den friske luft, og så er det dejligt at få et glas rødvin, for så sover man så godt om natten.
Så er der "tøsesnak", hvad skal vi lave iaften - skal vi en tur i byen? På billedet ses de dejlige køkkener, det var nogle rigtig dejlige ferielejligheder vi havde. Og efterfølgende er der blevet fortalt meget om den dejlige ferie. Der vist ingen tvivl om at flere af beboerne er klar til at tage afsted igen en anden god gang. Og mon ikke der igen vil blive kamp om pladserne mellem personalet. På sidste billede ses Inga, mens hun "tegner og fortæller", og som det ses på billedet er hun helt tilfreds med at sidde for bordenden med godt overblik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar