Jeg vil gerne ønske alle - beboere, deres familier og medarbejdere en rigtig god jul. Hele december har vi her på Gårdhaven nydt at gå rundt i et julepyntet hus. Det har duftet af pebbernødder og lidt adventssnolder har vi også hygget os med. Alle beboere og medarbejdere har købt flittigt ind, så jeg er sikker på der venter nogle gode julegaver. Hav nogle gode juledage og nyd nu al den gode mad, og lad julefreden sænke sig.
Jeg vil også gerne sige alle tak for året der snart er gået. Det har som altid været et år med mange oplevelser, udfordringer og glæder. Og en stor ny og meget spændende proces venter lige om hjørnet i det næste år. Jeg tænker her på at vi skal flytte i vores nye Gårdhaven. Det tager for alvor form nu og der er faktisk kun godt 4 måneder til vi flytter.
Jeg vil derfor allerede ny bede beboere og deres familier og personlige værger sætte et kryds i kalenderen torsdag den 29. marts, 2012 klokken 14.00 - 17.00 Vi vil holde fremvisning af de nye lejligheder så man kan finde ud af. hvad der skal købes ind af møbler, gardiner osv. Til den dato vil vi være klar med forslag til gardinløsninger, ligesom vi forventer at det er helt på plads lige nøjagtigt hvilken lejlighed hver enkelt skal bo i.
Glædelig jul og Godt nytår.
Rie Firlings
Bostedsleder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar