Syng sammen på flere måder

Den sidste fredag i november havde vi besøg af Lisbeth. Flere af beboerne kender Lisbeth fra Ældrepsykiatrisk afdeling, og der var ytret ønske om at hun skulle komme, og spille og synge sammen med os. Som tænkt så gjort, Lisbeth kom, og der var rigtig mange af beboerne som nød en times samvær omkring klaveret. Vi sang gamle danske sange, fædrelandssange, julesange og hvad ønskerne ellers gik på. Der var også lidt klaverspil, bl.a. Edelweis. 

For at sådan en stund kan blive en succes, er det nødvendigt at der er flere personaler med. De er rollemodeller, der sidder stille, hjælper med at finde numre i sangbogen og andre små indgreb, der gør at vores beboere kan være så tæt  sammen uden at der kommer konflikter. Når dette lykkes, så oplever vi at det kan være så dejligt at være sammen, men kun kort tid, ikke mere end en time, så er roen brugt op.

Alle fire søndage i advent markeres med gløgg og æbleskiver, og ofte også med en sang. Dette foregår i egne afdelinger, og det er så hyggeligt, både for beboere og ansatte. Her er der mulighed for at have små samtaler om sangene, og de mere stille beboere kan bedre ytre deres ønsker. I år var          1. søndag i advent også startskuddet til at der blev julepyntet på Gårdhaven. Der måtte nytænkes, for vores nye sted er meget anderledes at pynte end det gamle sted. Bl.a. er loftlamperne helt anderledes, og de kreative har klippet og klistret, og vi har fået nye stjerner i loftet.

 

De næste billeder viser søndagstilfredshed når det er bedst; æbleskiver, gløgg og dejligt samvær.

 



Besøg af Paro

Hvem er Paro ?
Paro er en sæl, altså ikke en rigtig sæl, men en fantastisk computer pakket ind som en sæl. Den bor normalt i Valmuen, et demensafsnit på Åglimt i Vesthimmerlands kommune.
Vi har fået lov til at låne ham.
Han er blevet meget forskelligt modtaget, men generelt er det positivt.



 Fakta om Paro

• Paro er blevet udviklet siden 1993 i Japan.
• Paro er ikke legetøj, men en terapeutisk robot.
• Paro er en babysæl, fordi de færreste har prøvet at holde sådan én i favnen. En robothund eller -kat er for velkendt og vil derfor skuffe brugeren med sin adfærd.
• Paro har en dagsrytme, hvor den er mest aktiv i dagtimerne og bliver søvnig til natten.
• Paro har fem forskellige slags sensorer, så den kan reagere på berøring, lys, lyd, temperatur og hvordan den er placeret. Den siger lyde, som en babysæl.
• Paros opførsel kan blive opfattet som om, at den kan udtrykke følelser såsom overraskelse og glæde ved at blinke med øjnene og bevæge hoved og luffer.
• Paro kan lære sit navn og en bestemt adfærd. Hvis man stryger den meget, vil den huske den adfærd, der får brugeren til at stryge den. Hvis man slår den, vil Paro undgå den handling, der udløste slaget.

Der er efterhånden en del Parosæler rundt på de danske ældrecentre, men også inden for handicap området er den blevet populær.
Vi har mest brugt den til at tage frem, og tale med den sammen med en eller flere beboere.
Den har også været i brug som kontakt medie, og det var den rigtig god til.
Vi har forsøgt at benytte den sammen med en meget urolig/vred beboer, men det gik ikke helt så godt. Måske er det også fordi vi passer godt på den, for den er en dyr sag ( Over 30.000 kr)

Netop fordi Paro både kan sige noget, men også bevæger sig, kan den bruges til at stimulere sanserne. Den føles dejligt blød, og "levende", og så "knurrer" den næsten ligesom en kat spinder. Det føles hyggeligt, så den kan også bruges til bare at sidde og mærke på.

Om Paro er levende eller ej, det kan give anledning til flere samtaler, for hvor mon den bor når den ikke er her. Hvad mon sådan en spiser. Hvem er dens mor ? Den ligner næsten en hund, men den har bare ingen ben - jo der kommer mange sjove kommentarer.
Der blev også sagt meget højt - tag den væk - jeg leger ikke med bamser ! Sådan er reaktionerne meget forskellige, men den har bragt smil i mange øjne, både hos beboere og personale.


Hvis du gerne vil læse mere kan du bl.a. gøre det her

Skovtursgruppen

På en hel almindelig torsdag stod der "Skovtursgruppen" på aktivitetstavlen.
Det adstedkom at der blev snakket lidt sammen mellem afdelingerne, og inden længe var der aftalt en tur ud i det blå på denne dejlige solskins torsdag. Køkkenet blev forespurgt om noget lækkert overlevelsesproviant, og vi fik en rulle kiks, dansk vand og saft, så vi kunne blande noget sagtevand med brus. Kurven blev pakket, bussen kørt frem, - og vi var klar.

Sådan en tur bliver oftest arrangeret i sidste øjeblik, da det er meget afhængig af dagsformen hvilke beboere der kan have glæde af turen. Denne torsdag var der 5 beboere der var helt klar, dertil 2 fastansatte og en SSA elev.
Meget af glæden ved en tur i bussen er køreturen, bare se og opleve naturen gennem glasset falder ofte i god jord. Vi besluttede således at vi ville køre rundt om Tange sø, hvilket kunne indebære en tur forbi en af de ansattes hus. Som for andre mennesker, er nogen af vores beboere meget interesserede i at vide noget om de ansatte, hvor bor de, har de børn mv. Så når det er muligt er det fint at køre forbi og se.

Ved Tange sø er der bænke og toilet, så der valgte vi at gøre ophold, nyde vores medbragte lækkerier, snakke lidt om vejr, vind og den dejlige udsigt.
Det giver ofte nogle dejlige samtaler når vi er ude, hvor der er andre synsindtryk
Her på pladsen faldt en del af snakken på de huse vi kunne se, om det var et flot sted at bo, hvordan det mon ville være at bo lige ned til en sø osv.
Eften ca ½ times pause, gik turen videre gennem Bjerringbro, over Ans og tilbage til Viborg, hvor vi ankom lige til middagsmaden, med en masse frisk luft i lungerne, og en lille god oplevelse rigere.
For vores beboere er det nemlig bedst med små oplevelser, og så lidt oftere. Store sammenhænge, eller arrangementer der tager lang tid er sværere at håndtere.

Glimt fra en hel almindelig onsdag

Et regionalt beosted bliver, som andre steder, jævnligt "set efter i sømmene". Sidst er en pårørende tilfredshedsundersøgelse løbet af staben, og vi er glade , både for at blive set efter, og for resultatet.
Hvis man har lyst kan hele undersøgelsen for alle de sociale bosteder i Region Midt ses her, og hvis man har lyst kan der så sammenlignes. Dog skal det tages med i betragtning at der er tale om nogle vidt forskellige beboergrupper.
Bag sådan en undersøgelse ligger en dagligdag, med et levet liv på institutionen. Det er den gode dagligdag der giver vores beboere et overskueligt og trygt liv.
Her følger nogle hverdagsglimt fra en hel almindelig onsdag.
Til venstre et kik ind i køkkenet hvor al vores mad bliver lavet. Chris er igang med den varme mad til middag, og bagved står Lisbeth og laver smørrebrød til aftensmaden.,
Personalet sørger så for at anrette og servere for beboerne.
Morgenmaden anrettes på bakker og serveres i egen lejlighed, og der er store individuelle forskelle i, hvor når beboerner er klar til morgenmad - nogen står tidligt op, andre sover længe - vi forsøger at følge den enkeltes rytme så længe det er hensgtsmæssigt.

Helle og Tina anretter morgenbakker.
Så ses Hans med sin morgenmad, og med selskab af Grethe

Kis spiser morgenmad i sin dejlige lyse lejlighed.

Noget af det der er helt fantastisk dejligt her på det nye Gårdhaven, er at der er så lyst og venligt.
Der er mange små kroge hvor det er muligt at sidde alene eller sammen med andre, og vores beboere nyder det.
Her ses et bordarrangement lige midt i solskinnet, det bruges normalt rigtigt meget, men billedet er taget tidligt, de fleste er stadig i egne lejligheder for at spise morgenmad.

Torben er stået op og sidder nu i sofaen og sunder sig sammen med Bente.
Endnu et billede af en hyggekrog, igen lyst og dejligt.

I sådan et stort byggeprojekt er der selvfølgelig enkelte ting som ikke bliver rigtige første gang, således var det ret hurtigt klart at græs under de store udhæng ikke var en god idé. Der var for meget skygge til at græsset kunne gro, derfor må det laves om, og der skal så lægges fliser i stedet.
Andre steder i haven er der rigtigt flot, særligt står geoginerne flotte.

Fantastisk nyt Gårdhaven

Siden sidste indlæg i december 2012 er der sket rigtigt meget.
Vi er flyttet ind i vores nye Gårdhaven, og det er fantastisk.
Men når man flytter er det god skik at holde en bette fest, - og det gjorde vi også. Billedet er taget fra "lukkefesten", og det var godt at alle ansatte fik noget godt at spise, for der blev brug for alle kræfterne i flytteprocessen.
Det kræver meget logistik at flytte et bosted, og det bliver ikke nemmere af at beboerklientellet er en særligt sårbar gruppe.
Nu kan vi se tilbage på en velgennemført, og helt igennem godkendt proces, hvor vores beboere er faldet godt til det nye sted.
Der er selvfølgelig også afholdt indvielse, og indvielsen vil her blive beskrevet via Bostedsleder Rie Firlings tale :

Kære Gæster.

I rigtig mange år har vi set frem til denne dag. Vi har ventet længe – men det var heldigvis ventetiden værd.

Vi har haft rigtig god tid til at forberede vores ønsker til dette nye hus. Og vi har fået alle vores ønsker opfyldt. Så på beboernes, medarbejdernes og egne vegne kan jeg kun udtrykke glæde over at stå her i dag og byde jer alle velkommen.

For et par dage siden var jeg på Stokrosevej på det gamle Gårdhaven. Og det er vi nu ret godt tilfredse med at være flyttet fra.

Ved første spadestik den 13. april sidste år stod vi på den bare mark lige der hvor vores indgang er i dag. Siden er dette hus vokset frem. I al slags vejr har dygtige folk skabt beboerne og medarbejderne dejlige nye boliger og en fremtidssikret arbejdsplads.

Jeg talte om den smalle sti til bjergets top. Det har været en lang vej derop, med mange forhindringer undervejs. Men nu har vi nået toppen, og udsigten er fantastisk.

Vi flyttede ind i dagene omkring den 1.maj. Vi flyttede og flyttede - i 4 hele dage. 14 lastbillæs blev det til. Og selv midt i alt flytterodet begyndte positive udsagn om beboernes glæde over deres nye lejligheder at komme frem. – Når I nu efterfølgende ser det selv vil I få mulighed for at forstå hvorfor. For hvor er det blevet nogle dejlige lejligheder beboerne, deres familier og medarbejderne har fået indrettet.

Vi oplever dagligt, hvordan beboerne falder til og trives her. Hvordan de får lyst til at tage deres lejligheder, terrasser, huset og haven i brug.

 Også medarbejder trives her. Alt er lyst og rart. Og selv om huset er stort, er alt tilrettelagt så arbejdsgangene er praktiske og overskuelige.

Nu er vi ved at være på plads med det meste. Næsten alle kasser er pakket ud og det er ved at blive hverdag. En hverdag hvor vi får helt nye muligheder for at skabe livskvalitet for beboere og arbejdsglæde for medarbejderne.

Teknikken i dette hus er et kapitel for sig. Den er mangfoldig og spændende, men også udfordrende. Nu er det hele ved at være finjusteret og fungere som det skal og som det var tænkt.

Men at kalde det et O - energihus er vist at sætte forventningerne for højt, for det er det ikke bygget til at være. Men det bliver spændende, hvor skuffet energi Midt bliver når de skal sende regninger til os.

For selv på en regnfuld dag producerer solcellerne her på taget af fælleshuset masser af strøm. Når vi producerer mere end vi selv bruger sender vi det ud på det offentlige net som en slags lån og så kan vi hente lige så meget tilbage igen en anden dag hvor solcellerne ikke kan følge med.

På tagene af nord og sydfløjene sidder der solfangere. De producerer varme der opvarmer vores brugsvand. På en god dag senders der vand på 127 grader ind i anlægget. Ude i haven ligger der 4,5 kilometer jordslanger. Det er derud vi sender det varme vand, så jorden kan gemme varmen til vi får brug for den en anden dag. 

Så på Gårdhaven gør vi det som mange kan drømme om på en dejlig sommer dag. Nemlig at gemme varmen til en kold vinterdag.

Jeg vil gerne slutte med at takke Regionsrådet og kommunerne i regionen for at gøre det muligt at få bygget

dette drømmehus.

Jeg vil gerne takke arkitekter og

ingeniører for at få drømmehuset

gjort til virkelighed og sidst – men

ikke mindst – vil jeg gerne takke

medarbejderne for den kæmpe

indsats de har ydet, så vi alle nu

er landet godt i vores nye hus.

Vil i alle hjælpe mig med at udbringe

et Leve for Gårdhaven.

Gårdhaven længe leve

HURRA HURRA HURRA

 

Der var naturligvis lidt godt til ganen på dagen, og muligheder for at gå rundt og se det dejlige sted.

Det sidste billede viser en bostedsleder som er kommet i arbejdstøjet, og med alle kasketterne på. Et fint billede på hvor travlt der har været, selvom det denne gang vist mest var for spas - og det er jo heller ikke så ringe.