Så kom endelig dagen hvor det første spadestik til det nye Gårdhaven blev taget. Det var dejligt vejr, solen skinnede, der var en let blæst - og det var ikke for koldt. Alt i alt en helt perfekt dag til at fejre at nu skal vi endelig "rigtigt igang" med at bygge.
Vi mødtes uden for "Mosetoften", og derfra gik vi i samlet trop hen til byggepladsen. Det var let at se hvor det var, der var flot planeret, så vi kunne gå uden at falde.
Det var både "officielle folk", pårørende, beboere og medarbejdere der var mødt op for at være med til at fejre denne store dag.
Bente Nielsen (F) 1. næstformand i regionsrådet i Region MIDT. Bente holdt en tale om hvilke besværligheder politikerne havde oplevet undervejs i denne proces, og om hvilke genvordigheder der havde været med ministeriet. Hun understregede at det ikke var luksus at der nu blev bygget nyt til denne beboergruppe, og at hun var glad for at Region MIDTs byggeudvalg havde fundet denne gode byggegrund til byggeriet. Herefter tog Bente Nielsen så det allerførste spadestik, og der blev klappet.
Næste punkt var at beboer Ejnar Jacobsen skulle tage det næste spadestik. Hvis der er nogen der gerne vil høre mere om Ejnar og hans liv, så er Ejnar og hans familie blevet interviewet, og det vil komme i næste "Psykiatriens blad". Der vil også komme et uddrag her på siden.
Da Ejnar havde gravet sit bidrag, og der var blevet klappet af ham, tog Rie Firlings igen ordet og holdt sin tale. Hun brugte Sebastians vise "Når lyset bryder frem", som tema i sin tale. Hun sagde bl.a.:
Den handler om et lille barn der er på vej på til drømmeland. Som i et eventyr ser dette barn et hus højt på en bakketop - og kun den smalle sti kan nå derop. Barnet møder en mærkelig mand som tager ham med over det dybe vand til de lander på en fremmed strand. De møder onde trolde og gode feer. Det er lidt sådan vi har oplevet hele denne proces. Som Bente Nielsen talte om har den sti der skulle føre til det smukke hus undertiden været smal - ja ind imellem har den måttet trædes mens vi gik.
Det dybe vand har undertiden syntes nærmest bundløst. Heldigvis er der rigtig mange gode feer der undervejs har hjulpet os med at træde denne sti, og jage de onde trolde bort. Jeg vil
gerne takke beboerne, deres familier og ikke mindst medarbejderne på Gårdhaven som
har været ufatteligt tålmodige og hele tiden at få nogle gode rammer at bo og arbejde i.
Jeg vil også gerne takke det samlede Regionsråd. De lever til fulde op til
Regionenes egen værdi om at dristighed.
Derefter takkede Rie dem der ellers skulle
have tak og fortalte kort om processen. Som det ses blev der lyttet til de gode ord.
Efter talerne gik vi ind i maskinhuset ved Mosetoften, hvor der var sat lækkerier og drikkevarer frem. Der blev så snakket rundt ved bordene, og alle var enige om at det var et fint lille arrangement.
Dette var så første indlæg på vores blog. Vi vil her fortælle om stort som småt fra vores dage, der vil også komme mere om byggeriet hen ad vejen.
Vi synes at det kunne være så dejligt hvis du, kære læser, vil lægge en hilsen så vi ved at der er nogen der læser med.
